Så er den første opdatering i 2025 allerede klar! Da vi har lavet forbederinger til hvordan man kan informere sine kunder om prisjusteringer synes vi denne opdatering skulle lanceres så hurtigt som vi havde mulighed for, så her er den! Læs mere herunder 👀
Prisjusteringer
Vi har lavet en ny funktion i prisjusteringer så du nu har mulighed for at sende en email til dine kunder med det samme, hvor de bliver oplyst om den kommende prisjustering 📧
Tidligere kunne du kun skrive den information på kundernes næste faktura, men kunder der kun bliver faktureret f.eks. hver 3. måned nåede ofte ikke at få den information før prisjusteringen var trådt i kraft. Den udfordring har vi nu løst med muligheden for at sende informationen med det samme til de kunder der bruger email.
Hvis du allerede har informeret om prisjusteringer her i forbindelse med årsskiftet, men ikke gennemført dem endnu, og du gerne ville have brugt denne funktion, så kan du kontakte vores support på mail@skvizbiz.dk. Så ser vi om der er en løsning så du kan nå at sende en mail ud allerede denne gang.
Nu vi alligevel havde fat i prisjusteringerne, så har vi lavet to andre forbedringer:
- Prisjusteringer på kunder der faktureres gennem en anden kunde får nu udspecificeret hvilken adresse prisjusteringen drejer sig om – medmindre du har valgt at leveringsadressen skal skjules, naturligvis. I så fald bliver informationen skrevet som hidtil.
- Når du gennemfører en prisjustering, så gemmer vi nu alle før-priserne i databasen, så du senere har mulighed for at grave før-priserne frem via handlingsloggen 🕵️
Vi håber det gør arbejdet med at prisjustere dine kunder lidt lettere 💨
E-fakturering
Hvis du har tilmeldt dig nemhandel-registeret og modtager e-fakturaer i SkvizBiz, så kan du nu downloade de indgående OIOUBL-filer så de kan bruges som bilag på finansposter.
Vi arbejder på en løsning hvor de indgående e-fakturafiler kan overføres direkte til bilagsmappen i kassekladden, så det bliver endnu lettere at håndtere den type bilag 📄
Afsendelse af emails
Vi har lavet en mere tydelig knap på startsiden til at se beskeder ang. fejlede emails. Det hænder jo desværre at diverse mail-udbydere får lavet om i et eller andet så SkvizBiz ikke kan afsende dine emails, og jo hurtigere det bliver opdaget, desto lettere er det at få løst. Og med denne opdatering bliver det tydeligt allerede inden for få minutter hvis noget er galt i mailopsætningen.
Og så har vi fundet et workaround på en fejl Microsoft har, hvor de i nogle tilfælde ikke DKIM-signerer mails korrekt hvis mailen indeholder danske bogstaver, så som æ, ø eller å. Men vi har fundet en måde at danse rundt om fejlen i Microsofts system, så DKIM-signaturen alligevel bliver dannet rigtigt og dine mails kommer sikkert frem 💃🕺
Betalingsservice
Hvis du er eksisterende bruger af Betalingsservice, så kan du være ligeglad med den næste ændring.
Men nye brugere hos Betalingsservice vil være glade for at høre, at SkvizBiz nu kan generere de nøglefiler der skal bruges for automatisk at hente og sende filer via Mastercards nye betalingsservice-servere. Så slipper du for selv at sidde og svede i kommandolinjen på din PC for at få det hele til at virke
... og er der nogen der har noget under "diverse"?
- Gyldigheden på tilbud kan nu også sættes til 90 eller 180 dage.
- Når du sætter en besked på næste (eller hver) faktura hos flere kunder, så gemmes det nu i handlingsloggen. Tidligere fremgik det kun af handlingsloggen hvis man tilføjede beskeden hos hver kunde enkeltvis.
Fejlrettelser
Vi har lavet en stribe fejlrettelser i denne opdatering. Her er dem vi tænker måske kunne være relevante for nogle af vores brugere:
- Likvido-sager kan nu ikke markeres som betalt før der rent faktisk er indbetalinger på den.
I nogle tilfælde markerede Likvido en sag som betalt inden en indbetaling via kreditkort var gået igennem, og det kunne føre til forvirring i SkvizBiz. Men det særlige tilfælde tager vi nu hensyn til, så du ikke får afsluttet en sag før den er klar til det.- Vi vil gerne understrege at der i denne forbindelse ikke har været nogen fejl i bogføringen, så du skal ikke være bange for at nogen indbetalinger er gået tabt. Vi synes bare det så forkert ud i brugerfladen at man kunne afslutte en sag som betalt, uden at der var bogført nogen betalinger endnu.
- Så har vi også lavet en justering så kunder med en aktiv inkasso-sag ikke kan blive listet som inkassoklar, bare fordi de har fået nye fakturaer efter at sagen blev åbnet. Indtil nu har kunder godt kunne blive listet som inkassoklare hvis de har forfaldne fakturaer som ikke var med i den aktive inkassosag, men det kunne føre til forvirring og fejl. Likvido tillader nemlig ikke at du har flere aktive sager på samme kunde. Så nu skal den eksisterende sag afsluttes før du kan oprette en ny på samme kunde.
- På mobilversionen kan du nu sende en besked til "alle superbrugere", også selvom der kun er to brugere på din SkvizBiz-konto.
- Vi har rettet en meget sjælden fejl i kalenderen hvor flytning af regelsæt-aftaler kunne resultere i at aftalen optrådte dobbelt i kalenderen året efter.
- Og til sidst har vi løst et problem der kortvarigt gjorde at tidspunktet for seneste prisjustering ikke blev opdateret når man ændrede en aftales pris manuelt. Fejlen nåede kun at være i produktion i kort tid, så vi regner ikke med at det har påvirket nogen af vores brugere nævneværdigt, men ikke desto mindre vil vi lige nævne det her alligvel.
Vi håber at opdateringerne her har ramt noget der hjælper dig i din hverdag med SkvizBiz 🧑💻