Tilbage til blog-oversigt

Forbedringer, ændringer til inkasso, og prisjusteringer på SMS-point

Udgivet for cirka 2 måneder siden


Vi har en stribe forbedringer på tværs af programmet, og så har vi en ændring vedrørende inkasso og lidt prisjusteringer på SMS-point.

Brugerfladen

Nu er der et filter i prisjustering til at vælge enten aktive eller ikke-aktive kunder. Måske vil du opdele dine justeringer i de faste og de ikke-faste kunder for kun at danne en besked til de kunder der løbende får en faktura.
Vi arbejder på en opdatering der gør det muligt at sende beskeder om prisjusteringer ud via email med det samme, i stedet for at skulle skrive det på kundens næste faktura. Men det kommer der mere om når funktionen er klar 💨

Superbrugere kan nu annullere andre brugeres bogføringer inden for 30 minutter, ligesom de kan annullere deres egne. En anden bruger kan måske registrere en manuel betaling uden at have adgang til kassekladden, og på denne måde kan en superbruger nu rette sådan en fejl – dog stadig kun inden for 30 minutter ↩️

Og så har vi lavet en simpel hurtigvælger på enkelte kunder i udligningslisten. Så når du udligner kundesaldi er det nu let hurtigt at markere alle posteringer på en kunde ☑️

Email

Vi har lavet en større advarsel på startsiden og i menuen hvis der er problemer med afsendelsen af dine emails 📧
Og vi har forbedret tjekket på de typer af Microsoft-konti der ikke længere understøtter emailgodkendelse med brugernavn/password, så du er bedre hjulpet til at løse eventuelle mail-problemer.

Inkasso

Når du sender en sag til inkasso, så skal du nu bekræfte at kunden ikke har gjort indsigelser inden en sag kan overdrages til Likvido.
Det er et krav fra Likvidos side for at sikre at inkassoprocessen foregår lovligt og uhindret. Du kan læse mere om indsigelser i Likvidos FAQ under Oprettelse af inkassosager med indsigelser hos Likvido.

API

Hvis du bruger vores API, så har du nu mulighed for at tilføje tilbudslinjer direkte via API'et. Det kan være praktisk hvis dit integrerende system allerede har beregnet en pris, eller hvis du gerne vil udspecificere hvilke opgaver der skal afgives tilbud på.

Priser på SMS'er

Vores udbyder har for nylig hævet vores priser for afsendelse af SMS'er. Det resulterede i at der blev trukket mere end 1 SMS-point pr. SMS, hvilket var en fejl og i strid med vores vilkår. Derfor har vi efterjusteret det antal SMS-point der er blevet trukket pr. SMS i den berørte periode, så der ikke er blevet trukket mere end 1 point pr. afsendt SMS.
Men for at forberede os på eventuelle fremtidige prisændringer fra vores leverandørs side har vi opdateret vores vilkår så det fremgår at en SMS til et dansk telefonnummer i perioder kan komme til at koste mere end 1 SMS-point 📱
Det er en midlertidig ændring mens vi arbejder på en bedre langsigtet løsning hvor afsendte SMS'er bliver faktureret efterfølgende efter faktisk forbrug. Men indtil den løsning er klar har vi været nødt til at justere vilkårene for SMS-point og hæve priserne. De nye priser gælder fra dit næste køb af SMS-point, også hvis du har aktiveret automatisk optankning.

Fejlrettelser

Kreditnotaer kan nu igen sendes som e-faktura. En fejl gjorde midlertidigt at kreditnotaer blev dannet forkert og genererede en fejl i afsendelsen, men det er løst nu.

Vi har også rettet nogle fejl der gjorde at backupudtræk af kunder ikke kørte helt færdigt i baggrunden hvis der var for mange kunder. Men nu kører det færdigt som det skal, og hvis det tager lang tid (mere end 20 sekunder), så får du nu bare en besked i din SkvizBiz-indbakke med et download-link når udtrækket er færdigt

Vi har løst et problem når et tilbud blev accepteret, hvor "Ring først" altid blev sat slået til på aftalen og i kalenderen indtil første gang man redigerede kunden.

Sortering efter nærmeste kunde i "Rediger fast rute" sorterer nu kunder uden genkendt adresse nederst i stedet for øverst. Så er det lettere at arbejde videre selvom der stadig er adresser i kundekartoteket der er skrevet forkert

Og til sidst har vi løst en fejl der gjorde at slettede kunder stadig kunne stå listet på siden med afsluttede inkassosager. Det var naturligvis en fejl, så nu forsvinder kunder også fra inkassosiden så snart de slettes 👍